Secondhand Re-design
For et par måneder siden stillede vi 17 designere en udfordring. Ud af ganske almindeligt genbrugstøj skulle de forsøge at skabe et nyt, lækkert og komplet re-designet outfit. Designerne har siden dekonstrueret, klippet og syet tøjet så der er blevet skabt nye outfits som hver især fortæller deres helt egen historie. Med vores “secondhand re-design” kollektion vil vi gerne vise hvordan fantasi og håndværk kan skabe nye muligheder, og hvordan upcycling kan være et alternativ til genbrug som vi kender det.
Dele af kollektionen vil blive udstillet i uge 25 hos Vintage og Secondhand butikken i Bramstræde 7, Helsingør.
Og hele kollektionen kan opleves og købes til Bastard Festival fra fredag den 21. juni kl. 13:00 – lørdag den 22. juni kl. 18:00.