Kick-off #2 i Helsingør

Kick-off #2 i Helsingør

D. 21.-22. juni kommer Bastard Festival til Helsingør… og vi vil så gerne have dig med!

Bastard Festival 2013 skal være Helsingørs festival og ikke vores!

Derfor vil vi gerne invitere dig til vores kick-off arrangement, hvor du kan høre mere om festivalen, komme med ideer til projekter og finde ud af, hvordan du kan hjælpe til.

Alle kan være med og bidrage!

Bastard Festival udforsker, hvordan man kan skabe noget nyt og værdifuldt ud af det gamle, og dermed optimere forbruget af ressourcer. Det gør vi gennem co-creation workshops, interaktive installationer, aktiviteter og musik og meget meget mere.

Vi har bl.a. booket Den Sorte Skole til at komme og spille lørdag aften (betal-hvad-du-vil-entré), og pap-pioneren Line Pap til at komme og lave møbler af pap sammen med os allesammen.

Med jeres hjælp kan vi vende hele Helsingør på hovedet og skabe den hyggeligste sjoveste Skt. Hans-weekend nogensinde!

Der er en gratis øl eller sodavand til de 50 først ankomne!

…og I er selvfølgelig velkomne til at blive og hygge videre på Annexet bagefter – der er 20 krs bar og helligdag dagen efter!