Innovationsforløb

Innovationsforløb

Bastard Festival gennemfører i samarbejde med Creature (www.creature.dk) et innovationsforløb for lokale produktionsvirksomheder i Helsingør-området. 
Formålet er at skabe et forum for erfaringsudveksling om virksomheders sociale og lokale ansvar samt en større forståelse for ressourcer og deres flow igennem virksomheders processer og produktion.

Desuden giver forløbet mulighed for match-making mellem virksomheder, der ønsker at danne symbioser omkring et mere effektivt og besparende ressourceflow.

Innovationsforløbet afholdes som en heldagsworkshop fredag d. 21. juni som vil foregå indenfor de fysiske rammer af Bastard Festivalen.

Gennem workhoppen vil deltagerne bl.a. arbejde med en mapping af deres indbyrdes produktionsmæssige relationer og mulige symbioser, og der vil være forskellige inspirationselementer fordelt ud på dagen.

Arbejdet afsluttes med middag på festivalen, hvor der vil være rig mulighed for, med en øl i hånden, at videreudvikle de idéer, der måtte være opstået i løbet af dagen, samt at etablere netværk omkring deres realisering.